Hemmeligheden bag at tiltrække de rette medarbejdere

Screen Shot 2018-09-26 at 16.02.45.png

Mange virksomheder har svært ved at tiltrække blandt andet it-udviklere og ingeniører. I kampen om disse typer medarbejdere, er der dog nogle ting, du selv kan gøre for at få din virksomhed til at fremstå mere attraktiv.

Først og fremmest skal du se på, om jeres virksomheds branding og kommunikation kun retter sig mod jeres kunder med budskaber om jeres værdiskabende produkt, høje kvalitet, korte leveringstider, god support osv.

Eller gør I også en indsats for at brande jer over for potentielle medarbejdere, også kaldet employer branding, ved at fortælle om, hvordan det er at arbejde hos jer?

Hvor man ved traditionel markedskommunikation kigger meget på kundens interesser i form af pains og dreams, fokuserer man i employer branding på, hvad de potentielle ansøgere anser for at være en god arbejdsplads.

Hvad skal man lægge vægt på?

Hvis din virksomhed søger flere it-udviklere, kan I jo spørge andre it-udviklere i virksomheden om, hvad de lægger vægt på, og hvad de synes, der fungerer godt i jeres virksomhed - og hvorfor de endnu ikke er strøget videre til et velbetalt job andetsteds.

Men I kan også tage et kig på Universums årlige undersøgelser af danskere med en videregående uddannelse.

Det vigtigste ved en arbejdsgiver for it-studerende og it-uddannede i job er ifølge Universums seneste undersøgelse disse faktorer:

Screen Shot 2018-10-01 at 12.07.33.png

Som du kan se i tabellen, er det lidt forskelligt, hvad studerende og folk i job synes er vigtigt. Og hvis man kigger på f.eks. ingeniører, jurister eller personer med en økonomisk uddannelse, er det andre faktorer, som ligger i top hos dem.

For eksemplets skyld viser jeg nedenfor de vigtigste præferencer for jurastuderende. Og som det fremgår af tabellen, er det ikke så vigtigt for jurastuderende med et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø, hvilket er en topprioritet for it-folk. Til gengæld synes jurastuderende, at en inspirerende ledelse, der støtter deres udvikling, er vigtigt.

Screen Shot 2018-10-01 at 12.07.46.png

Så når din virksomhed skal tiltrække nye medarbejdere, skal jeres kommunikation være skræddersyet mod den type, I søger. Både i forhold til erhvervserfaring og uddannelsesbaggrund - og formentligt også en række andre faktorer.

 

Kommunikationskanaler

Og hvordan når I så ud til potentielle jobansøgere, hvoraf mange af dem måske allerede har et job eller stadig er studerende? Det har Universum også kortlagt i deres store årlige undersøgelse.

De fem vigtigste kanaler, som jobansøgere bruger for at blive klogere på potentielle arbejdsgivere, er følgende:

  1. Sociale medier

  2. Virksomhedens hjemmeside

  3. Karriere- og job apps

  4. Sponserede indlæg på sociale medier

  5. Online jobportaler

Så hvis din virksomhed ikke er til stede på Facebook, LinkedIn eller YouTube, så er det måske på tide at lægge en indsats der.

Og afspejler Karriere-menupunktet på jeres hjemmeside også de præferencer, som jobsøgerne har? I stedet for bare at skrive, at I har et godt arbejdsmiljø med masser af udfordringer og gode muligheder for personlig udvikling, kunne I videofilme nogle medarbejdere og lade dem fortælle og give eksempler på, hvordan det er at arbejde i jeres virksomhed.

Så kan det være, at I kommer foran i køen, når de efterspurgte typer skal finde deres næste job.

PS: Jeg håber, at denne smagsprøve kan inspirere jer til en målrettet indsats inden for employer branding.