Sådan opbygger du en testimonial

Mikkel_graa_mur2.png

Virksomheder er glade for at bruge testimonials. Altså udsagn fra kunder, som fortæller om en leverandør eller dennes løsning.

Testimonials er i høj kurs, fordi kundeemner føler sig trygge ved at bruge en leverandør eller købe en løsning, der har skabt værdi for nogen, der ligner en selv.

En testimonial kan både udformes som tekst og video. Længden kan være et enkelt citat eller op til to tætskrevne A4-sider med grundig beskrivelse af casen. Det afhænger af formål og kontekst.

Men hvad skal en testimonial indeholde?

Indhold i en testimonial

En testimonial bør bevare disse spørgsmål:

  1. Hvad var kundens udfordringer og problemer, før de fik jeres løsning?

  2. Hvilke fordele og muligheder har din løsning givet kunden? Svarene kan f.eks. være højere omsætning lavere udgifter, bedre overblik, kortere svartider, gladere kunder eller mindre stress.

  3. Hvordan ser den løsning ud, som kunden har fået? Hvordan bruger de den til hverdag? Giv konkrete eksempler.

  4. Hvordan blev løsningen implementeret? Hvor lang tid tog det? Hvordan fik I medarbejderne til at bruge den aktivt?

Eksempler på testimonials

Her kan du se eksempler på testimonials , jeg har skrevet for it-virksomheden ComputerCamp: https://www.computercamp.dk/referencer/

Disse testimonials er ligeledes udsendt via ComputerCamps nyhedsbrev til kundeemner og kunder.

Og nogle af dem er også blevet omtalt i medierne. Casen om Kopenhagen Fur blev således til en fem sider lang artikel i Dagbladet Børsen.

Det kan også være en god ide at vise testimonials til eksisterende kunder.

Dels kan det være givtigt at bekræfte ens kunder i, at de har valgt den rette løsning ved at vise, at andre har truffet samme valg.

For det andet kan det være, at du gerne vil inspirere kunder på en gammel version af din løsning til at skifte til en nyere version.

Hvis du ikke selv har tid eller mulighed for at producere dine testimonials, så kontakt mig og få dine testimonials hurtigt produceret.